Udskriv denne side

Motivationsgruppe

Motivationsgruppe for type 2 diabetikere og pårørende

Motivationsgruppe:

For nogle mennesker er nøglen til motivation og glæde i hverdagen at mødes med andre i samme situation. Nogle man kan dele sine tanker og bekymringer med - men også gode idéer, glæder og erfaringer. Kan du nikke genkendende til dette, så er Diabetesforeningens motivationsgrupper måske noget for dig.

Mange oplever at føle sig alene med deres diabetes - i en motivationsgruppe er I mange i samme situation, og der står en instruktør klar til at motivere.

Diabetesforeningens motivationsgrupper er et gratis tilbud til alle med diabetes inde på livet. Du betaler kun for den mad, du tilbereder og nyder sammen med de andre kursister. Selvom tilbuddet primært henvender sig til type 2-diabetikere, er du også velkommen, hvis du har type 1-diabetes eller er pårørende. 

Motivationsgrupperne består af 10-12 personer i alle aldre, som ønsker at ændre livsstil. Grupperne er fordelt over hele landet, så du kan deltage dér, hvor du bor. 

Motivationsgrupperne mødes én gang om ugen i et par timer. Grupperne starter op to gange årligt i januar/februar og september og forløber over 12 uger.

Så er det tid til at komme i gang. En ny start på livet med diabetes.

Er du diabetiker og trænger til et pust i en bestemt retning med din diabetes. Ja så er en motivationsgruppe måske lige noget for dig.

En motivationsgruppe er bestående af ca. 12 pers der mødes en gang om ugen. I alt 12 gange.

Der bliver snakket om diabetes, undervist i kost, motion og hvad der er svært ved diabetes.

Der er også plads til en masse hygge med andre, der kan finde det svært ved at have diabetes.

Vi laver mad hver gang efter diabetesforeningens opskrifter.

kontakt:

Winni Pedersen  skanderborg@diabetes.dk